|
|
 |
|
|
|
|
Køb af autostol
Køb autostolen i en forretning, hvor du kan få en god og professionel vejledning og instruktion i brugen af stolen.
Det er meget vigtigt, at stolen passer til barnets højde og vægt. Samtidig skal stolen også passe til den biltype eller det bilmærke, som stolen skal monteres i. Nogle typer stole er mere velegnede til visse biler end andre.
Hvis I har Isofix-beslag i bilen, kan det anbefales at købe en stol med Isofix-beslag, da det nedsætter risikoen for fejlmontering af stolen.
Læs gerne stolens brugsanvisning, allerede inden I køber stol – og tjek at monteringsanvisningen er til at læse og forstå, så I ikke fejlmonterer stolen. Få gerne forhandleren af stolen til at demonstrere, hvordan stolen skal monteres i jeres egen bil.
Læs også en række gode råd om hvad det er en god ide at spørge forhandleren om, Inden I køber.
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
|
|